
Indlæser
Tirsdag d. 12. oktober 2021 kl. 18:00 til 20:00
Tirsdag d. 12. oktober 2021 kl. 18:00
Blixen-salen i Den Sorte Diamant,
Søren Kirkegaards Plads 1,
1221 Kbh. K.
Blixen-salen i Den Sorte Diamant
Søren Kirkegaards Plads 1
1221 Kbh. K.
Bemærk at foredraget foregår på engelsk.
Foredraget afholdes i Blixen Salen i Den Sorte Diamant (Det Kgl. Bibliotek)
Den 12. oktober kl. 18 - 20
Alm. entré: 110 kr.
For medlemmer af Selskabet: 55 kr.
Witold Pilecki er polsk officer, og efter tyskernes besættelse af Polen i 1940 bliver han hurtigt en del af modstandsbevægelsen. I 1940 var der ud over jøder mange politiske fanger i Auschwitz, og hans plan er at lade sig tage til fange, organisere en modstandsbevægelse i lejren, smugle oplysninger ud af til de allierede, som når de blev klar over, hvad der foregik i lejren, skulle bombe den og derved være med til at bane vejen for et oprør indefra. Selv om det ville koste mange liv, var det prisen værd, for at offentligheden kunne få kendskab til den ufattelige ondskab, som nazisterne udviste hver dag.
Det lykkedes også at få smuglet flere rapporter ud, først om den systematiske udryddelse af russiske krigsfanger, og senere om drabet på de mange jøder både i Auschwitz og Birkenau. Rapporterne nåede da også frem til både Churchill og Roosevelt, men de reagerede ikke. På trods af at Pilecki flere gange er døden nær, og kun overlever takket være stor hjælpsomhed fra andre fanger, lykkes det ham at flygte til Warszawa i 1943, hvor han i 1944 blev en del af oprøret mod nazisternes ødelæggelse af byen. I 1947 blev han arresteret og anklaget for højforræderi af den kommunistiske regering. Han blev dømt til døden og skudt den 25. maj 1948.
Jack Fairweather er britisk journalist, forfatter og korrespondent. Hans bog "Den frivillige" - en biografi om Witold Pilecki, har vundet Costa Book Award i 2019.
Fairweathers research til bogen er meget grundig og bygger blandt andet på Pileckis mange efterladte papirer, som først kom frem efter Sovjetunionens sammenbrud i 1989. Dermed kan den vigtige historie fortælles om en mand, som ofrede alt for at følge sin overbevisning. Selvom Pilecki ved sin død var overbevist om, at hans mission var slået fejl, forsøger Fairweather at bevise det modsatte. Pilecki fik sine budskaber frem til de allierede, men problemet var, at de ikke lyttede.
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Din tilmelding til arrangementet bliver håndteret med NemTilmeld - det nemme tilmeldingssystem for medlemsorganisationer, der afholder arrangementer. Prøv det selv til et valgfrit arrangement for 0 kr.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponseret NemTilmeld konto