
Sankt Petri Skole i København, ”den tyske skole”, har ligget i hjertet af København, siden den i 1575 blev grundlagt af Frederik 2. I 2017 opstod diskussion om, hvorvidt skolen efter 1945 og helt frem til nutiden har dækket over graden og dybden af nazistisk indflydelse i 1930’erne og 1940’erne. Skolen besluttede derfor, at historien skulle afdækkes. Det gjorde historiker Jacob Halvas Bjerre og resultatet er bogen Den tyske skole og besættelsen.
Dette foredrag fokuserer på, hvordan den nazistiske racepolitik langsomt, men sikkert blev indarbejdet i skolens undervisning - og for de tyske elevers vedkommende også i fritiden. Skolen blev også underlagt visse antisemitiske tiltag, ligesom jødiske elever ophørte med at være indskrevet på skolen. Det er naturligvis også et aspekt af foredraget.
Det vil være muligt at købe bogen til en reduceret pris til foredraget.
Foredraget arrangeres i samarbejde med Dansk Jødisk Museum
