
Portræt af Olga Eggers, 1914 (Det Kgl. Bibliotek)
Foredrag v. lektor i historie og ph.d. Sofie Lene Bak
i "Fisken", Dansk Jødisk Museum, Christians Brygge 3, 1219 Kbh. K.
Olga Eggers (1875-1945) var en af besættelsestidens mest berygtede nazister. Men hun var også kvindesagsforkæmper, fredsaktivist og folkekær forfatter. I 1934 blev hun nazist og fortaler for en ekstrem antisemitisme som redaktør på Kamptegnet og senere frontfigur i Dansk Antijødisk Liga. Hvordan kunne et menneske, der havde skrevet empatisk og engageret om forfølgelse og diskrimination af jøder, blive antisemit? Hvad kan Olga Eggers’ liv fortælle os om antisemitismen og radikaliseringen til ekstreme synspunkter? Og hvordan skriver man overhovedet en biografi om en person, som alle skammer sig over?
Foredraget afholdes i samarbejde med Dansk Jødisk Museum