
Indlæser
Torsdag d. 27. maj 2021 kl. 18:00 til 21:00
Mandag d. 24. maj 2021 kl. 23:00
Det Jødiske Hus, Biblioteket,
Krystalgade 12,
1172 København K
Det Jødiske Hus, Biblioteket
Krystalgade 12
1172 København K
Generalforsamling i Selskabet for Dansk Jødisk Historie 2021
Generalforsamlingen afholdes i år den 27. maj fra kl. 18.
Gyldigt coronapas er nødvendigt for at deltage!
Der er kun adgang for medlemmer af Selskabet for Dansk Jødisk Historie.
Efter generalforsamlingen vil Marianne Olsen fortælle om:
Filosoffen, den etiske tænker og religiøse humanist Andreas Simonsen
Andreas Simonsen (1923-1991)
Den etiske samtale er altid åben, ført i et magtfrit rum – i øjenhøjde. Sådan kan man ifølge Marianne Olsen meget kort definere de samtaler som Andreas Simonsen førte med sine samtalepartnere.
Andreas Simonsen er en etisk tænker, som er påvirket af blandt andre den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup (1905-1981). Simonsen betegner sig selv som religiøs humanist. Han er også tydeligt inspireret af Løgstrup i sin tanke om, at man altid skal medtænke den reale situation, som det idealistiske menneske befinder sig i. Simonsen siger at de to begreber, realisme og idealisme kan illustreres som en yin-yang figur. Hermed mener han at der skal være lidt realisme i idealismen, for at idealismen ikke skal udarte til fanatisme. Tilsvarende skal der være lidt idealisme i realismen, for at realismen ikke skal udarte til fejhed eller kynisme.
Det er denne tænkning foredraget vil tage sit udgangspunkt i: Marianne Olsen mener i forlængelse af Simonsens tænkning, at det der går galt i debatten er ligegyldighed over for disse to komponenter i den åbne samtale.
Om Andreas Simonsen
Andreas Simonsen blev født 1923. Efter studentereksamen i 1941 begyndte han at studere klassisk filologi og tysk, men i 1943, efter at have mistet sin mor året før, måtte han sammen med sin far flygte til Sverige på grund af jødeforfølgelserne. I Sverige blev han optaget i hjemmet hos sin mors fætter, atomfysikeren Oskar Klein, der arbejdede sammen med Niels Bohr. Han meldte sig ind i den danske brigade og kom hjem sammen med den i maj 1945. Da han i 1953 blev cand.mag., blev han ansat på Zahles skole, samtidig med at han var ekstern lektor ved Københavns Universitet. I 1956 giftede han sig med Else Marie Krogh, født Schroll (1914-89). Læs mere her.
Om Marianne Olsen
Marianne Olsen, lektor ved Herlufsholm skoles gymnasieafdeling, hvor hun har undervist 1971-2013 i fransk og religion. Marianne er formand for Fonden til udbredelse af kendskabet til Andreas Simonsens Tænkning og redaktør af SOS Racismes tidsskrift og skribent på netavisen Sameksistens. Marianne Olsen blev født juli 1943 og blev med sin mor og broder familiesammenført med sin jødiske far, Sigurd Wechselmann, i Sverige i oktober samme år. Selv om Marianne og Andreas først mødte hinanden ni år før hans død, blev deres venskab meget indholdsrigt og intenst. De delte tanker både i breve og telefonsamtaler og under besøg hos hinandens familier, og Marianne blev en vigtig støtte for Andreas efter hans kones død. I august 1985 bad Andreas Marianne om at tage sig af hans papirer, og Marianne har siden arbejdet med dem og deres sammenhæng mellem liv og værk.
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Din tilmelding til arrangementet bliver håndteret med NemTilmeld - det nemme tilmeldingssystem for medlemsorganisationer, der afholder arrangementer. Prøv det selv til et valgfrit arrangement for 0 kr.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponseret NemTilmeld konto