Hop til hovedindholdet

Selskabet for Dansk Jødisk Historie

Biskop Fuglsang-Damgårds kamp mod antisemitismen i 1930'erne og 1940'erne


Dato og tid

Torsdag d. 25. november 2021 kl. 18:30 til 20:30

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 25. november 2021 kl. 12:00

Sted

Blixen-salen i Den Sorte Diamant, Søren Kirkegaards Plads 1, 1221 Kbh. K. Blixen-salen i Den Sorte Diamant
Søren Kirkegaards Plads 1
1221 Kbh. K.

Biskop Fuglsang-Damgårds kamp mod antisemitismen i 1930'erne og 1940'erne


Biskop Fuglsang-Damgårds kamp mod antisemitismen i 1930'erne og 1940'erne


Biskop Hans Fuglsang-Damgaard


Foredrag v. Martin Schwarz Lausten


Som biskop over Københavns stift 1934-1960 var Hans Fuglsang-Damgaard folkekirkens øverste gejstlige mand. Selvom regeringen i 1930´erne holdt en lav profil over for Tyskland, bekæmpede biskoppen ihærdigt lige fra begyndelsen antisemitismen, også under den tyske besættelse. Det skete bl.a. i prædikener, ved kirkeindvielser og jubilæer, samt gennem indsamlinger til flygtede tyske jøder. Trods advarsler talte han i Dresden i den tyske antinazistiske Bekendelseskirke (1938). Han og hans hustru skjulte jøder i bispegården. Danske nazister hånede og truede ham og forsøgte et attentat. Alt dette belyses i foredraget, hvor også hans mulige motiver bliver omtalt. Bygger på Martin Schwarz Laustens bog ”Biskoppen og jødeforfølgelserne” (2020).

 

Om foredragsholderen
Martin Schwarz Lausten er dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Han har udgivet en lang række historiske bøger, senest Den kirkelige genforening i 1920 (2020), Biskoppen og jødeforfølgelserne (2020) og Luther og Danmark i 500 år (2017). Modtog i 2012 Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for sit enestående formidlingsarbejde i seksbindsværket om forholdet mellem jøder og kristne i Danmark fra middelalderen til nyere tid. Medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab siden 1996.

Foredraget afholdes i samarbejde med Dansk Jødisk Museum.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >