Indlæser
Jøder, kaffe, te og chokolade
Dato og tid
Torsdag d. 29. september 2022 kl. 18:00 til 20:00
Tilmeldingsfrist
Tirsdag d. 27. september 2022 kl. 23:00
Sted
Blixen-salen i Den Sorte Diamant,
Søren Kirkegaards Plads 1,
1221 Kbh. K.
Blixen-salen i Den Sorte Diamant
Søren Kirkegaards Plads 1
1221 Kbh. K.
Jøder, kaffe, te og chokolade
Jøder, kaffe, te og chokolade
Foredrag ved Annette Hoff, fhv. seniorforsker, dr. phil.
Selskabet for Dansk Jødisk Historie og Dansk Jødisk Museum inviterer til åndelig føde i form af et foredrag med Annette Hoff. Hun er forfatteren bag bogserien “Nydelsesmidlernes danmarkshistorie” hvor af bind 1-3 dækker teens, kaffens og chokoladens historie i Danmark.
Dansk Jødisk Museum vil ved samme lejlighed byde på smagsprøver fra butikkens sortiment i form af te og chokolade.
Nydelsesmidlernes Danmarkshistorie har vist sig at være nært knyttet til de danske, jødiske handelsmænd. For første gang er danskernes liv med nydelsesmidlerne te, kaffe og chokolade fra 1660 til i dag - og vinen fra middelalder til vor egen tid - blevet kulegravet i et større forsknings-og publiceringsprojekt fra 2013-18 i Den Gamle By i Aarhus.
Ved at grave dybt i Rigsarkivet righoldige arkivpakker og de danske museers samlinger er det lykkedes at fremdrage helt nye oplysninger om os danskere og vores brug af nydelsesmidler. Særligt med hensyn til chokoladens kulturhistorie her til lands spiller de jødiske handelsmænd, især fra Fredericia, en betydelig rolle.
De fire bind i serien om nydelsesmidlerne te-kaffe-chokolade og vin er udkommet 2015-18, og serien har modtaget Kulturministeriets forskningspris.
Annette Hoff blev i 2018 optaget i Det Danske Gastronomiske Akademi.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.