Trods og tragedie: Om forskning i antisemitisme gennem biografiens linse – tilfældet Olga Eggers

Portræt af Olga Eggers, 1914 (Det Kgl. Bibliotek)
Foredrag v. lektor i historie og ph.d. Sofie Lene Bak
På Østerbro Bibliotek, Dag Hammarskjölds Allé 19, 2100 København
Olga Eggers (1875-1945) var en af besættelsestidens mest berygtede nazister. Men hun var også kvindesagsforkæmper, fredsaktivist og folkekær forfatter. I 1934 blev hun nazist og fortaler for en ekstrem antisemitisme som redaktør på Kamptegnet og senere frontfigur i Dansk Antijødisk Liga. Hvordan kunne et menneske, der havde skrevet empatisk og engageret om forfølgelse og diskrimination af jøder, blive antisemit? Hvad kan Olga Eggers’ liv fortælle os om antisemitismen og radikaliseringen til ekstreme synspunkter? Og hvordan skriver man overhovedet en biografi om en person, som alle skammer sig over?
Foredraget afholdes i samarbejde med Dansk Jødisk Museum og Østerbro Bibliotek.
Sofie Lene Bak er lektor i Historie ved Københavns universitet og har udforsket antisemitismens historie det meste af hendes forskerliv. Hun er forfatter til en række bøger om de danske jøders liv og skæbne, og har netop udgivet bogen ”Trods og tragedie. En biografi om Olga Eggers” (Gyldendal 2025).
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 19. februar 2026 kl. 19:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 18. februar 2026 kl. 14:00
Sted
Østerbro Bibliotek
Dag Hammarskjölds Allé 19
2100 København
Arrangør
Selskabet for Dansk Jødisk Historie
Tlf. +45 22623303
kontakt@sdjh.dk
Denne side er lavet i NemTilmeld
At bruge NemTilmeld til arrangementerne er lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi Selskabet for Dansk Jødisk Historie bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser